Spil til Undervisning og Indlæring
Da vi i dag oplever en stigende interesse for at anvende spil i undervisningen, vil vi fortælle lidt om nogle af de spil, vi selv anvender til indlæring, og som vi også sælger ud af huset. Fordelen ved spillene er, at de både kan indgå som en del af et undervisningsprogram og desuden kan stå alene som en appetitvækker eller som opvarmning til efterfølgende undervisningsforløb. Gennem spillene satser vi på, at deltagerne alle skal få en succesrig oplevelse, der forstærker indlæringen.
NB! Alle spil har letlæselige manualer og vejledninger. Jørgen Poulsen påtager sig imidlertid gerne rollen som facilitator. Han uddanner også gerne interne undervisere, som efterfølgende får det let at gennemføre ledelsen af spillene med oplæg og efterfølgende evaluering.
Know Me – Spillet
Et af de mest populære brætspil i dag til undervisning er Know Me – Spillet. Oprindelig blev dette spil udviklet i Sydafrika som et pædagogisk værkstøj til at skabe samarbejde og kommunikation mellem hvide og sorte.
Spillet
bygger på JOHARI-vinduet og handler således om
åbenhed og lukkethed i et team eller en personalegruppe.
Hver spiller former med sin spilleplade sit eget vindue med store og små
felter, der fortæller om personens åbenhed under spillet. Ved på skift at
trække tilfældige kort får deltageren lejlighed til at fortælle om sig selv
eller at få feedback fra de øvrige deltagere i teamet. Naturligvis kan man også
vælge at sige pas. Så går spillet omgående videre til den næste person omkring
bordet. Kortene er inddelt i flere kategorier med hensyn til dybde, og man
vælger selv hele tiden det ønskede niveau. Hertil kommer en række
”chance-kort”, der blandt andet lægger op til små fornøjelige aktiviteter ved
bordet. Typiske fortæl / spørg kort kan være: Fortæl gruppen om hvilke
personer, du holder mest af at være sammen med – Spørg gruppen om hvor de tror,
du er vokset op – hvorfor tror de det? Etc.
Det er forbavsende at se, hvor hurtigt en gruppe lærer hinanden at kende. Som opvarmning til et nyt projektarbejde eller ved etablering af en ny afdeling er spillet meget velegnet. Spillet kan imidlertid også være meget velegnet for ældre teams, hvor deltagerne, når det kommer til stykket, ikke kender hinanden særlig godt. – Til spillet anbefaler vi 2-2½ time.
Manualer og spillekort på dansk. – 6 deltagere per spilleplade.
NB! Spillet er i forbindelse med en af de store ASTD konferencer kåret som markedets bedste undervisningsspil.
Guldmine-spillet - The Search for the Lost Dutchman’s Goldmine
Et simuleringsspil der er velegnet til teambuilding og teamwork. Det er et spil der handler om
logistik, planlægning, ledelse og samarbejde i et team, men også om at skabe
synlige resultater. Spillet er udviklet af Scott Simmerman, som flere gange har besøgt Danmark.
Spillet er lidt af et ”udstyrsstykke”, der udspiller sig i det vilde vesten, hvor vi udruster en eller flere ekspeditioner, der under barske vejrforhold skal nå frem til en forladt guldmine i bjergene. Det hele foregår i et hæsblæsende tempo, hvor deltagerne skal tage hurtige beslutninger og hele tiden finde den bedste og hurtigste vej til minen. Vejen til minen er fyldt med farer og udfordringer og ligner på mange punkter hverdagen i en dansk virksomhed under forandring. De mange problemer, der opstår, skal teamets deltagere forsøge at løse gennem et konstruktivt samarbejde. – Som i virkelighedens verden er der flere veje til målet.
Til spillet skal der afsættes ca. 4 timer. I tiden indgår en meget vigtig debriefing, hvor der drages paralleller til det daglige arbejde i virksomheden. Desuden modtager deltagerne feedback fra underviserne, der undervejs har gjort deres observationer.
Spillet kan gennemføres af Cand.pæd.Jørgen Poulsen og kolleger, men kan også gennemføres af interne undervisere efter et kort uddannelsesforløb. NB! Omfattende manualer og materialer på dansk. Materialer medfølger til 40 deltagere. Masters gør det nemt selv at supplere.
Kontakt os gerne for mere information.
The Cross Culture Tour Game
Dette spil er oprindelig udviklet i Uddannelseshusets
internationale afdeling i samarbejde med Jeff Glen-Levin ,
SkillBuilders i San Diego, Richard Lewis, Riversdown og Lasse Eiming fra
Forsvaret.. Formålet med spillet er at skabe bevidsthed om, hvordan egen adfærd
og holdninger kan kollidere med adfærd i andre kulturer. Gennem spillet bliver
deltagerne netop opmærksomme på nødvendigheden af at have kendskab til andre
kulturer og deres skikke. I en tid med stigende interesse for globalisering og
for de aktuelle kultursammenstød, man også ser herhjemme, er spillet mere
aktuelt end nogensinde.
Spillet
er et brætspil, hvor man rykker frem, når man har viden og har forberedt sig
godt før rejsen ud i verden. Modsat rykker man tilbage, når man begår fejl
kulturelt. I virkelighedens verden havde virksomheden højst sandsynligt måtte
sige farvel til en stor ordre, blot fordi den udsendte person ikke havde
kendskab til almindelige høflighedsformer det pågældende sted. Der er fire
typer kort:
facts-kort, sociale kort, business kort (forretning og handlingskort) og risiko kort.

Spillet er et engagerende indslag under et kursus i kulturforskelle og diversity. Det kan også med fordel anvendes i forbindelse med møder for ledere og medarbejdere – ja for hele familier – der skal udstationeres. Vi anbefaler 2-2½ time til spillet.
I spillet kan 8 personer deltage per spilleplade. Med fordel kan brætspillet også anvendes som gruppeaktivitet med to grupper ”Nord og Syd”, der spiller mod hinanden. Man har her mulighed for i gruppen at diskutere besvarelsen. – Der er 450 kort, som før spillet sorteres af underviser afhængig af ønskede områder og kulturer.
Cross Culture Tour Game er et internationalt spil. Kortene er skrevet på let forståeligt engelsk.